Eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi

Terapi der får det bedste ud af dig

Gode samtaler sætter gang i tankerne, gode tanker sætter gang i handlinger, gode handlinger skaber positiv forandring. Simpelt og alligevel komplekst på én gang. Som din terapeut støtter jeg dig hele vejen. 

“Samtalerne med Anders, gav mig nogle helt nye perspektiver. Jeg havde åbenbart stirret mig blind på situationen. Det er ikke fordi udfordringerne er forsvundet, men jeg kan være med dem, på en helt anden måde og det har givet mig enormt meget ro.”

Jonas, 38 år

Find din vej

Nogle gange er problemet, problemet. Andre gange og mere ofte er det faktisk måden vi er med problemet på, som udfordrer os mest. I sådanne tilfælde handler det i høj grad om at finde en god måde at være med ens situation på. 

I terapien har vi mulighed for at kigge på din situation udefra. Vi er eksperter på os selv, men slagsiden er, at vi kan have blinde vinkler. Her kan jeg som terapeut være med til at åbne for et bredere syn på dine muligheder. 

Der er mange måder at gøre tingene på. Du skal finde din vej. Det er den bedste vej. Jeg kender den ikke på forhånd, men jeg arbejder målrettet på, at vi sammen finder frem til den.

Sort/hvid billede af delvist snedækket bjerglandskab, med en mand på toppen, som giver et eksistentielt udtryk.
Sort/hvid billede af delvist snedækket bjerglandskab, med en mand på toppen, som giver et eksistentielt udtryk.
Sort/hvid billede af delvist snedækket bjerglandskab, med en mand på toppen, som giver et eksistentielt udtryk.

Eksistentiel og oplevelses­orienteret psykoterapi

En unik tilgang til unikke mennesker

Min terapeutiske retning er eksistentiel og oplevelsesorienteret. For mig er det de terapeutiske retninger, som har mest fokus på, at vi som mennesker er unikke og ikke kan sættes på formel. Det er en vigtig grundforudsætning for mig. 

Det eksistentielle

Hvad er meningen med livet? Er måske det mest genbesøgte eksistentielle spørgsmål. Som mennesker søger vi mening og formål. Det er vigtige grundelementer for os. Når vi ikke oplever at have mening og formål, kan det skabe uro og udfordringer, som kommer til udtryk på mange forskellige måder. 

Emner som døden, isolation, den personlige frihed og ansvar er også gennemgående temaer i den eksistentielle verden. 

De eksistentielle emner kan være mere eller mindre udtalte i samtalerne. Primært ligger de som en grundforståelse af hvordan vi som mennesker agerer i de situationer, som vi befinder os i. 

Med afsæt i det eksistentielle arbejder jeg for, ikke blot at symptombehandle, men at tage fat på de fundamentale årsager til en eventuel mistrivsel. 

Det oplevelses­orienterede

Det er fint at følge en plan. Men livet sker og situationer opstår. I det oplevelsesorienterede tager vi udgangspunkt i den øjeblikkelige virkelighed. Det er sjældent værdifuldt at tvinge sig igennem sidste uges dagsorden, hvis det er noget helt andet, der fylder i dag. Det er der, hvor vi har opmærksomheden, at der er rum for forandring.

Opmærksomheden udgøres af vores tanker, følelser og sansninger, der arbejder sammen som et team. I den moderne civiliserede verden, er vores tanker ofte det dygtigste team-medlem, som også tit får lov at løbe med opgaverne på egen hånd. 

Hvis du gerne vil have et endnu mere velfungerende team, skal alle tre funktioner i spil, tankerne, følelserne og sansningerne, og der skal være solide kommunikationslinjer i mellem dem. Det træner vi helt automatisk i terapien.

Fokus

Se mere om de emner jeg typisk arbejder med. 

Effekt

Se mere om hvad du kan få ud af terapien. 

Priser

Se priserne og de forskellige muligheder.