Kontaktinfo

Psykoterapeut i København

Psykoterapi på Østerbro i København tæt ved Svanemøllen Station.

Leder du efter en psykoterapeut i København?

Du kan skrive til mig ved hjælp af kontaktformularen her på siden eller på mail@andersbjarnarson.dk. Jeg svarer hurtigt muligt og som udgangspunkt inden for 24 timer. 

Psykoterapeut i Kbh

Edvard Griegs Gade 4, st.
2100 København Ø

Find vej til Kbh Ø

Tog

Klinikken ligger 200 meter fra Østerbrogade og Svanemøllen Station i København. S-togs linjerne A, B, Bx, C og E stopper ved Svanemøllen Station, så uanset om du kommer fra indre by eller den mere ydre del af hovedstadsområdet er der let adgang med S-tog.

Kommer du med Kystbanen er det muligt at skifte til S-tog i Hellerup og så tage S-toget 1 stop til Svanemøllen Station.

Metro

Den tætteste Metro station er Poul Henningsens Plads, som ligger lige ved krydset Jagtvej og Østerbrogade, ved det gamle Øbro Jagtvej Bibliotek. Herfra er der lige under 1 km’s gang til klinikken. Det er også muligt at tage bus 1A eller 23, 2 stop det sidste stykke.

Bus

Busrute 1A og 23 stopper ved Svanemøllen Station (Østerbrogade), som ligger 200 meter fra klinikken. Busrute 12 fra Rødovre / Vanløse, stopper på Sibeliusgade kun 60 meter fra klinikken. 

Parkering

Der er offentlige parkeringspladser i Edvard Griegs Gade og de nærliggende sidegader. Husk at købe p-billet. Det er Københavns Kommune parkeringszone gul.

Elbil: Der er 5 parkeringspladser til elbil lige uden foran klinikken. Der er krav om opladning og max. 3 timers parkering.

5 personlige tips: Sådan finder du den rigtige terapeut

Der er mange gode psykoterapeuter at vælge i mellem i København. Heldigvis for det. Men det kan også gøre det overvældende at finde den helt rigtige. Herunder gennemgår jeg de aspekter, som jeg mener, er de mest væsentlige, når man skal finde en psykoterapeut. Punkterne er i prioriteret rækkefølge.

1. God kemi med terapeuten

Uden tvivl min 1. prioritet. Der skal være en god kemi imellem klienten og terapeuten. Den gode kemi for dig handler om, at du føler dig set, hørt og forstået. Du skal have følelsen af, at du kan komme med det, der ligger dig på sinde og en tryghed for, at terapeuten kan rumme dig og din historie.

Det kan godt være vanskeligt at vurdere kemien inden man mødes. Du kan starte med at læse på terapeutens hjemmeside. Har du en fornemmelse af, at I deler værdier? Ser I verden på nogenlunde samme måde? I skal ikke være ens, men hvis I befinder jer for langt fra hinanden, vil det med al sandsynlighed blive et forstyrrende element i terapien.

Herefter kan det være en god idé at tage en forsamtale (hvis muligt) eller en enkelt terapisession til at begynde med. Giv dig god tid til at mærke efter. Føles det rigtigt? Stol på dine instinkter. I sidste ende er det dit liv og din udvikling, så det er vigtigt, at du har dig selv med hele vejen.

2. Anbefalet terapeut

Det kan være en rigtig god idé at spørge efter anbefalinger på en psykoterapeut i dit netværk. En god anbefaling vægter rigtig højt i min prioritering. Det kan spare en del research, at man på forhånd har fået en beretning fra én, der har været i et forløb hos terapeuten.

Der kan dog være forskellige meninger og oplevelser om den samme terapeut og dennes stil, så overvej at spørge relationer, der i en eller udstrækning, minder om dig selv i personlighed og livsanskuelse. Det øger sandsynligheden for, at anbefalingen også er værdifuld for dig.

Den bedste terapeut jeg har haft igennem årene, fandt jeg ved at skrive til en tidligere kollega, som jeg vidste havde et godt netværk i København. Det var ikke én jeg havde et særlig tæt forhold til, men én hvis værdisæt jeg altid havde set op til. Det levede i mig, at hun kun ville anbefale noget meningsfuldt, og det holdt stik.

I sidste ende kommer det naturligvis ned til, om du også er et godt match med denne terapeut og det kan kun du vurdere.

3. Terapeutens speciale

De fleste psykoterapeuter arbejder bredt med de udfordringer, som vi som mennesker kan blive mødt af. Ikke desto mindre vil den enkelte psykoterapeut ofte have særlige kompetencer inden for et bestemt område.

Tit er det terapeutens eget levede liv, der præger terapeutens kompetencefelt. F.eks. har mange terapeuter, som arbejder med spiseforstyrrelser, selv haft problemet inde på livet. Selv har jeg et særligt fokus på mennesker, der drikker for meget. Det har jeg mange års erfaring med på egen krop og som pårørende og har selv været i alkoholbehandling i København.

En terapeut skal ikke have prøvet alt for at kunne være en god terapeut, men det kan ofte gøre terapien mere smidig og effektiv, at terapeuten også har sin egen førstehåndsoplevelse af det klienten står i.

Jeg har det med som en tredjeprioritet og det er nok et udtryk for, at nogle gange vægter jeg det relativt højt og andre gange, ser det som mindre relevant – afhængigt af hvad det er, der skal arbejdes med i terapien.

4. Pris og praktik

Det er meget svært at udlede noget om terapeutens kvaliteter ud fra de mere praktiske forhold som pris, beliggenhed og åbningstider. Men derfor kan det godt være væsentligt alligevel og derfor er det med som en 4. prioritet. Hvis du har et budget, der skal overholdes, eller ikke har mulighed for at rejse tværs igennem landet til hver session, så er det jo sådan rammerne er.

Prisen: Find et leje, der passer din økonomi. En dyrere terapeut er ikke altid bedre end en billigere. Der kan være mange forhold bag prissætningen, som terapeuten selv fastsætter. Til gengæld, hvis du har fundet en terapeut, som matcher dig godt, vil det være ærgerligt at fravælge denne, fordi du kan finde en anden en smule billigere.

Beliggenheden: Personligt bevæger jeg mig gerne langt for den helt rigtige terapeut. Men vær realistisk. Hvis afstanden går hen og bliver en hæmsko for forløbet med hyppige aflysninger, så fungerer det naturligvis ikke.

Åbningstider: Er du til hverdag eller weekend? Formiddag, middag eller aften? Undersøg hvad din terapeut tilbyder. En ting er, hvad der passer ind i din hverdag og dine andre gøremål, noget andet er, hvornår du normalt er mest oplagt? Det er synd og også uproduktivt, hvis samtalerne altid ligger på et tidspunkt, hvor dit overskud måske er på et minimum.

5. Terapeutisk retning

Psykoterapeuter uddannes inden for en specifik retning. Det kan være gestaltterapi, EFT, metakognitiv terapi osv. Selv er jeg uddannet på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi på Vesterbro i København.

Hvis du har sat dig godt ind i de forskellige retninger, så stor respekt herfra. Hvis det virker lidt som en jungle, får du her et fripas fra mig. Se bort fra alt det med de faglige retninger og fokuser i stedet på de 4 første prioriteter.

Undersøgelser viser, at 80 % af fundamentet i selve psykoterapien er det samme på tværs af de forskellige faglige retninger. Så jeg vil f.eks. altid vægte den gode kemi højere end terapeutens faglige uddannelsesretning.