Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
Det er muligt at kalde sig psykolog uden selv at have været i terapi, men det er umuligt at kalde sig psykoterapeut uden selv at have været i terapi. Det er en lille forskel, som gør forskellen.
Jeg møder ofte spørgsmålet: ”Hvad er egentlig forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?”
Spørgsmålet er både nemt og svært. Den svære del er den mest spændende, fordi den handler om selve din oplevelse. Den kommer jeg tilbage lige om lidt. Her er det nemme svar:
En psykolog har en femårig universitetsuddannelse i psykologi. Psykoterapeutstudiet er en fire-fem-årig deltidsuddannelse, og mange af de studerende kommer allerede med uddannelse og arbejdserfaring bag sig. Ofte fra det social- og sundhedsfaglige felt, men ikke nødvendigvis.
Psykolog er en beskyttet titel, men alle kan kalde sig psykoterapeut, ligesom alle også kan kalde sig revisor. Det er bare ikke alle, som kan kalde sig statsautoriseret revisor – og det er ikke alle, som kan kalde sig psykoterapeut MPF (medlem af Dansk Psykoterapeutforening).
Hos en psykolog med ydernummer kan du bruge en henvisning fra din egen læge, så du betaler en reduceret pris. Hos en psykoterapeut kan du ikke bruge en henvisning fra egen læge, selvom mange alligevel giver rabat.
Både en psykolog og en psykoterapeut MPF arbejder med let til moderat psykisk sygdom, og begge to modtager jævnligt supervision fra en mere erfaren kollega.
Men hvad er forskellen i virkeligheden?
Det nemme svar er nemt, men det siger ikke så meget om, hvad forskellen er, når du først har sat dig til rette i et terapilokale. Hvordan bliver du mødt af en psykolog? Hvordan bliver du mødt af en psykoterapeut? Hvordan kan du forvente, at de arbejder med dit liv?
Kunsten er at forklare forskellen uden at grave en grøft. Der findes psykologer, som synes, at psykoterapeuterne ikke har den videnskabelige ballast til at arbejde med psykisk sygdom. Omvendt findes der psykoterapeuter, som synes, at psykologerne ikke har den mellemmenneskelige og følelsesmæssige fingerspidsfornemmelse til at møde et menneske i en svær tid.
Det er både forkert og rigtigt. Forkert, fordi der findes en hel del psykologer, som også er dygtige i relationen – og fordi der findes en hel del psykoterapeuter, som tager fagligheden dybt seriøst. Ingen psykolog kan gøre et godt stykke arbejde uden at være dygtig til relationer. Ingen psykoterapeut kan gøre et godt stykke arbejde uden faglig forståelse. Og sagen er, at der findes mange psykologer og psykoterapeuter, som gør et godt stykke arbejde.
Men her er alligevel noget sandt:
I begyndelsen var de meget forskellige
Biblens Johannesevangelium åbner med den berømte sætning: I begyndelsen var ordet. Lad os sige, at psykologen skulle åbne sit eget evangelium. Hvordan ville det lyde?
I begyndelsen var den faglige forståelse. Uddannelsen til psykolog fokuserer på den videnskabelige dimension af psykisk sårbarhed. Arbejdet med den personlige historie bliver først et egentligt krav, hvis psykologen vælger at blive specialist i psykoterapi – og det er langt fra alle psykologer, som vælger det.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at psykologer går glade og frejdige gennem livet; at psykologen ikke arbejder med sig selv. Det er bare ikke en del af pensum.
Lad os sige, at psykoterapeuten skulle åbne sit eget evangelium. Hvordan ville det lyde?
I begyndelsen var den levede erfaring. Uddannelsen til psykoterapeut MPF har et omfattende krav om, at den studerende selv skal gå i terapi. På Jung-instituttets psykoterapeutuddannelse kan du ikke engang blive optaget, før du har haft 50 timer i personlig analyse.
Så forskellen på en psykolog og en psykoterapeut bor måske i en sigende detalje. Det er muligt at kalde sig psykolog uden selv at have været i terapi. Det er u-muligt at kalde sig psykoterapeut MPF uden selv at have været i omfattende terapi. For psykologen sker den personlige undersøgelse i forlængelse af den faglige udvikling. For psykoterapeuten sker den faglige udvikling i forlængelse af den personlige undersøgelse.
Valget er dit
Alle mennesker har deres egen historie, og man siger, at den menneskelige hjerne er det mest komplicerede objekt i universet. Det ville være mærkeligt, hvis alle havde brug for det samme, når de har det svært.
Så vi ender med nogle spørgsmål, som er svære at få svar på ved at spørge “Chatten”. Hvad kommer først for dig? Er det fagligheden eller relationen – videnskaben eller den levede erfaring? Hvad har du mest tillid til? Hvad forbinder du med tryghed og autoritet? En behandler, som starter med at sætte sig grundigt ind i depressionens videnskabelige dimension – eller en behandler, som starter med at arbejde med depressionen i sit eget liv?
Psykologens rum er typisk en tand mere fagligt end relationelt. Psykoterapeutens rum er typisk en tand mere relationelt end fagligt. Begge udgangspunkter kan ende med fremragende psykoterapi, men hvilket udgangspunkt taler til dig?
